Fodboldrejser til Tyskland

Fodboldrejser til Tyskland er populære blandt danskere, der nemt og hurtigt kan tage turen til vores naboland og opleve noget af det bedste fodbold, Europa har at byde på. Her får du inspiration til, hvilke klubber du kan rejse ned at se, samt priser på billetter, hotel og transport.

Artiklen kan indeholde sponsorerede links. Køber du noget igennem et af disse link, modtager oplevfodbold.dk en mindre kommission – uden at prisen forandres for dig.

Tyskland har alle dage været en af de vigtigste lande for fodbolden. Både på banen, hvor såvel klubhold som landsholdet har præsteret på højeste niveau siden sportens fremkomst, og hvor legendariske spillere som Franz Beckenbauer, Jürgen Klinsmann og Gerd Müller har været med til at sætte standarden for fodbold-perfektion.

Find fodboldrejser og billetter til Tyskland her:

Fodboldrejser til Bayern München

Fodboldrejser til Borussia Dortmund

Fodboldrejser til Schalke 04

Fodboldrejser til Hamborg

Fodboldrejser til St. Pauli

Men også uden for banen på alle de områder, der hører til, har passionerede fans skabt nogle af de mest beundringsværdige kulisser på stadions og i byerne. Her er man sjældent i tvivl om, hvilke virksomheder og områder, der hepper på hvilke klubber. Går du f.eks. en tur i Hamborg, er du garanteret at blive præsenteret for enten HSV eller St. Pauli logoer fra lejligheder, caféer og andre erhverv.

Et rigtigt fodboldland

Mange internationale fodboldfans beundrer også den tyske fodboldscene for at have indført ”50+1” reglen. Den betyder, kort fortalt, at en klubs ejerkreds altid skal bestå af en størstedel af fans. Det har i høj grad forhindret opkøb fra udenlandske rigmænd. En tendens man (desværre) har set i mange andre store ligaer i Europa.

Fodbold har altså en meget identitetsskabende og betydningsfuld rolle i vores naboland. Det kommer du til at få chancen for at opleve, hvis du tager en tur sydpå på en fodboldrejse til Tyskland. Her venter klubber som Bayern München, Dortmund, Schalke 04 og mange flere spændende traditionsklubber.

Hvilke klubber kan du opleve i Tyskland?

Der findes en række spændende klubber, som du kan rejse på en fodboldrejse til Tyskland for at se. Mange danskere holder med klubber som Hamburger Sport-Verein, der ligger tæt på den danske grænse. Her spiller holdet på det store stadion Volkparkstadion, som er en oplevelse for enhver fodboldfan at se fodbold på – og som mange har stiftet bekendtskab med på afstand, når man har kørt sydpå igennem det tyske motorvejsnetværk.

HSV spiller deres hjemmekampe Volksparkstadion

Andre populære hold er Schalke 04, der har haft en håndfuld gode danskere på holdkortet i løbet af årene, som Søren Larsen, Peter Løvenkrands og Ebbe Sand. Her har sidstnævnte spillet ikke mindre end 214 kampe for klubben og er blevet en slags klubikon for Schalke – i hvert fald set med danske briller.

Derudover vil de fleste fodboldfans nok have drømme om at besøge klubber som de dominerende Bayern München, deres evige konkurrent Borussia Dortmund (som Schalke 04 også er rivaler med) eller andre traditionsrige klubber som Köln, St.Pauli, Stuttgart, Werder Bremen og alle de andre populære klubber.

De traditionsrige og glemte

Der findes dog et væld af traditionsrige klubber, der hver byder på en speciel lokal- og klubkultur. Tag for eksempel Dynamo Dresden, hvis historie starter med en tæt tilknytning til det østtyske politi inden murens fald. Eller en klub som Hansa Rostock, der har været en af de mest succesrige tidligere østtyske klubber. Hansa Rostock byder på en helt speciel stemning i den lille havneby – kun en kort færgetur væk fra Danmark.

Du kan læse individuelle guides til mange tyske klubber her på siden, så du får det bedste grundlag at rejse på.

Fodboldrejser til Tyskland inklusiv flybillet

Selvom landet grænser op til Danmark, vil det stadig i nogle tilfælde give bedre mening at flyve end at hoppe på et tog eller tage bilen. Det er især tilfældet ved de klubber, der ligger langt sydpå. Her ville det være svært at nå en fodboldrejse, hvis man f.eks. kun havde en weekends tid fri.

Hvis du skal hoppe på flyet på din fodboldrejse, vil du ofte kunne bestille denne tur som en samlet pakke. Du kan nemlig få både billet, fly og hotel med i en samlet bestilling. Det vil ofte være en fin idé, da f.eks. de rejsesider, vi henviser til her fra OplevFodbold.dk, tit har nogle gode priser og muligheder for at bestille flybilletter, der passer den kamp, du skal se.

Fodboldrejser til Tyskland med bus er absolut også en mulighed. Det vil fremgå hos de enkelte udbydere, som vi henviser til her på siden, om hvorvidt en bestemt klub, kamp eller by er en, hvor man kan rejse til med bus. Hvis du arrangerer din egen tur, vil du nemt kunne rejse med bussen. Du kan eksempelvis bestille fodboldrejse med bus til Tyskland ved at bestille bus hos FlixBus, der kører til de fleste populære steder, og så evt. bestille kampbilletter og hotel andet steds.

Hvad koster fodboldbilletter i Tyskland?

Fodboldbilletter til tyske kampe koster ikke alverden. Som nævnt har fodboldkulturen i Tyskland på nogle punkter en mere sympatisk – eller i hvert fald mindre kommerciel – kerne. Det skyldes måske i høj grad ”50+1” reglen om ejerskab i klubberne, men nok også et ønske fra klubbernes side om at fylde stadions ud ved hver anledning. I hvert fald er priserne på billetter til tyske fodboldkampe ofte relativt billige i forhold til i konkurrerende ligaer. Fodboldbilletter i England koster f.eks. tit en anelse mere.

Dermed ikke sagt, at det er gratis at tage til fodbold i Tyskland. Vil man ned at sidde nær midterlinjen, kan priserne ofte løbe op i en del hundrede kroner pr. styk. Men de fleste klubber sælger billigere billetter, hvis man sætter sig på en tribune længere oppe eller bag målene. De kan dog være svære at få fingrene i ved mange tilfælde. Derfor vil jeg anbefale, at man budgetterer med at fodboldbilletter til Bundesligaen normalt vil koste et sted mellem 500-2000 kr. pr. styk, alt afhængig af kampen, man skal ind og se.

Er det billetter til de mere eftertragtede kampe som St.Pauli imod Hamburg, Borussia Dortmund imod Bayern München eller Schalke 04, eller lignende intense opgør, kan prisen godt stige lidt. Ligeledes vil muligheden for at købe billetter til denne slags opgave for én, der ikke er lokal og medlem af deres fanklub, ofte kun findes igennem rejsebureauer og online-billetsælgere.

Du kan læse mere om de forskellige muligheder for at lave fodboldrejser til Tyskland øverst her på siden. Her findes information om hver enkelt af de spændende fodboldklubber, du kan rejse ned til vores naboland for at se.