En fodboldrejse til Manchester United er lig med en fodboldrejse til en af verdens største fodboldklubber.
Artiklen kan indeholde sponsorerede links. Køber du noget igennem et af disse link, modtager oplevfodbold.dk en mindre kommission – uden at prisen forandres for dig.
De spiller deres hjemmekampe på Old Trafford, også kendt som ‘The Theatre of Dreams’, og byder på oplevelsen af en af verdens mest traditionsrige fodboldhold.
“We had a virus that infected everyone at United. It was called winning.”
― Alex Ferguson

Manchester United er en af de klubber, alle kender. I hvert fald hvis man har den mindste interesse i fodbold. Manchester-klubben i rødt har vundet alle turneringer, der er værd at vinde. Og selvom holdet i skrivende stund ikke nyder samme succes som deres ærkerival fra byen, Manchester City, så er der ingen tvivl om, at United er en af fodboldhistoriens vigtigste og mest betydningsfulde klubber – og at deres fanskare er en af verdens mest passionerede.
En fodboldrejse til Manchester United byder derfor op til en uforglemmelig tur for de rejsende, der får lov at træde ind på Old Trafford i den sydvestlige del af Manchester, med plads til cirka 75.769 tilskuere, og se de røde djævle tørn ud foran et ofte fyldt stadion.
Her får du en oversigt over fodboldrejser og billetter til deres nuværende kampprogram med priser og datoer. Samt en masse rejsetips og indsigt, der måske kan bidrage til at gøre din næste fodboldrejse til Manchester United til en ekstra god oplevelse.
- Fodboldrejser til Manchester United med fly
- Billetter til Manchester United
- Hoteller i Manchester nær Old Trafford
- Før og efter kampen – hvad skal man lave i Manchester?
Fodboldrejser til Manchester United med fly
Manchester United er en af verdens mest populære klubber. I min tid husker jeg spillere som David Beckham, Paul Scholes, Ryan Giggs og selvfølgelig Cristiano Ronaldo tørne ud for den legendariske klub, imens mange læsere herinde måske nærmere husker ikoner som Eric Cantona, Steve Bruces og Denis Irwin.
Uanset hvad er det sikkert at sige, at Manchester United altid har en trup bestående af i hvert fald et par verdensklassespillere, som på den ene eller anden måde altid formår at skrive sig ind i fodboldens lange historie.
Vil du på en fodboldrejse dertil og opleve de stjerner, de byder på netop nu, er den hurtigste og billigste måde at gøre det på ved at flyve. Nogle gange kan man købe komplette fodboldrejser med fly til Manchester United – og i nogle tilfælde skal man selv stå for at arrangere fly til den gamle engelske by.
Det tager ikke mere end knap to timer at flyve fra Danmark til Manchester i England, hvorfor det er den absolut nemmeste – og i lang de fleste tilfælde også den billigste – måde at rejse dertil på for at se fodbold.
Billetter til Manchester United
Den vigtigste ingrediens i enhver fodboldrejse er billetten til den kamp, man har glædet sig til at overvære. Derfor er det vigtigt at overveje, om man vil forsøge sig med at købe billetter gennem Manchester Uniteds eget billetkontor, eller om man vil købe billetter gennem et rejsebureau eller på anden vis.
Vil du købe via klubben selv, skal du være indstillet på, at det langt fra er alle kampe, du kan få adgang til på deres side. Ofte kræver det, at du har et medlemskab til klubben – og selv da vil de prioritere salg efter de medlemmer, der har længst anciennitet eller på anden måde har gjort sig fortjent til at få forkøbsret.
Derfor er den mest sikre måde at købe Manchester United billetter på ved at gøre det igennem et rejsebureau eller billetsælgere. Især hvis det er til kampe mod top klubber som Chelsea, Arsenal eller Manchester-derbyet mod Manchester City.
Der findes en god håndfuld af disse, både danske og internationale, hvorfor det kan være lidt svært at få overblik over, hvad det koster og den slags.
I toppen af siden her finder du dog en oversigt over udbydere, vi anbefaler, hvor du både kan se prisen og hurtigt få en idé om, hvilken fodboldrejse giver bedst mening for dig.
Hoteller i Manchester nær Old Trafford
Manchester Uniteds stadium Old Trafford ligger i den sydvestlige del af den charmerende engelske by, men ikke så langt ude fra centrum, at du bør frygte turen der ud, hvis du ender med at bo mere centralt.
Hoteller ved Old Trafford findes der faktisk en god håndfuld af. Så hvis du vil bo helt tæt på det smukke stadion, og være sikker på, at du får nem adgang til kampen og mulighed for at suge stemningen nær stadion før og efter kampen til dig, så bør du overveje at checke ind på et af følgende hoteller.
Hotel Football – hotel med udsigt over Old Trafford og opvarmning før kampe
Hvis man skal nævne ét hotel i Manchester, der har dedikeret sig komplet til fodbolden (med en tydelig kærlighed til byens røde hold), er det Hotel Football. Hotellet ligger klods op af stadion og på mange af værelserne er der skøn udsigt til Old Trafford. Se datoer og priser her.

Et billigere alternativ, der også ligger forholdsvist tæt på stadion, er Hotel ibis budget Manchester Salford Quays. Her kan du gå til Old Trafford på under et kvarter, og prisen plejer at være i den lave ende. Et lidt dyre alternativ (hvor du har udsigt over Old Trafford Cricket Stadium) er Hilton Garden Inn Manchester Emirates Old Trafford, der ligger under en halv kilometer fra Old Trafford fodboldstadion.
Men som sagt behøver man ikke nødvendigvis at bo klods op af stadion for at have en rolig optakt på kampdagen. Der findes nemlig gode offentlige transportmuligheder fra centrum og ud til stadion og tager maks. en halv times tid fra centrum til Old Trafford.
Før og efter kampen – hvad skal man lave i Manchester?
Hvad kan man lave i Manchester udover at se fodbold? Det findes der mange bud på. Manchester er nemlig en by i rivende udvikling, og i flere områder springer der nye restauranter, spændende pubs med specialøl og alverdens små butikker frem.
Generelt kunne man skrive en lang artikel alene om, hvad man bør lave i Manchester i løbet af en fodboldtur. Men i stedet vil jeg henvise til TimeOut gode oversigts artikel, hvor de guider til 22 ting at lave i Manchester. Den kan du læse her.
Fodboldrejser til Manchester byder på en masse gode oplevelser. Vi håber, du har fundet artiklen relevant, og husk også og kig på vores andre tips om for eksempel fodboldrejser til Bayern München eller Dortmund i Tyskland, eller Juventus og Inter Milan i Italien. God tur!