Tag på en fodboldrejse til Manchester City og oplev verdens måske mest ikoniske fodboldby og se en kamp med den mest succesfulde fodboldklub i England de seneste år.

Artiklen kan indeholde sponsorerede links. Køber du noget igennem et af disse link, modtager oplevfodbold.dk en mindre kommission – uden at prisen forandres for dig.
Man skal ikke have kendt til fodbold i særlig lang tid, før man lærer, at det er i byer som Manchester, at fodbolden for alvor sætter sit præg på folks liv.
Her er byen delt op i Manchester United i rødt og Manchester City i blåt, hvor sidstnævnte i størstedelen af fodboldhistorien har været at betragte som lillebroren på den gamle engelske industri bys fodboldscene.
Tiderne skifter dog som bekendt, og de seneste 10 år har Manchester City for alvor løsrevet sig fra rollen som underdog og i stedet sat sig sikkert på toppen af den engelske fodbold orden.
Siden de vandt Premier League for første gang i 2012 under ledelse af Roberto Mancini (afgjort på sidste spillerunde i den legendariske kamp mod QPR, hvor Sergio Aguero afgjorde mesterskabet i de døende minutter), har Manchester City vundet den engelske liga ikke mindre end 4 gange.
Fodboldrejser til Manchester City er altså en fodboldrejse til en klub, der garanterer underholdende fodbold og en spillertrup, der er fyldt med stjernespillere.
- Fodboldrejser til Manchester City med fly
- Fodboldrejser med billetter til Manchester City
- Køb billet til Manchester City gennem klubbens eget billetkontor
- Før og efter kampen – hvad skal man se opleve i byen?
- Hoteller nær City of Manchester Stadium
Fodboldrejser til Manchester City med fly
At tage på en fodboldrejse til Manchester City kan være både nemt, billigt og kan klares på en weekends tid. Da der er mange gode flyruter til Manchester (og England generelt), kan du være fremme på få timer, efter du forlader Danmark.
Mange fodbold rejsebureauer og billetsælgere sælger gerne komplette fodboldrejser til Manchester City med fly. I vores oversigt øverst på siden kan du se, hvilke ture der sælges med flybilletter og hvilke, der ikke gør.
Du kan også sammenligne priser på fodboldrejser ved at se, hvad det koster at bestille uden fly og så selv tjekke flyrejser på f.eks. Skyscanner eller andre steder.
Fra København tager flyturen til Manchester 1 time og 55 minutter.
Fra Billund tager flyturen til Manchester 1 time og 50 minutter.
Så overordnet er det nemt at flyve til Manchester på din næste fodboldrejse.
Fodboldrejser med billetter til Manchester City
Vil du bestille en fodboldrejse til Manchester City, hvor det hele bestilles i en samlet pakke? Så kan du tage et kig på vores oversigt over City-kampe her på toppen af siden. Der kan du se, hvilke kampe du kan rejse derover og se.
Der er til mange af kampene god mulighed for at bestille en samlet fodboldrejse, hvor der indgår både kampbillet, hotel og i nogle tilfælde også flybilletter.
Køb billet til Manchester City gennem klubbens eget billetkontor
Når man skal på fodboldrejse, er det ofte en god idé at planlægge ud fra, hvilke kampe man kan skaffe sig til en billet til. Derfor er det godt at orientere sig på billetsælgere og rejsebureauer, der sælger fodboldrejser til Manchester City.
Det er nemlig ikke altid, at det er lige til at købe billetter gennem klubbens eget billetkontor – især ikke hvis det er imod populære hold som Arsenal og Chelsea i England eller Bayern München og Dortmund fra Tyskland.
Men det er altid værd at tjekke, om man kan købe billetter til den kamp, man gerne vil se, direkte på deres side. Er det f.eks. en kamp, som ikke er imod et rivaliserende hold eller Champions League, kan det ofte lade sig gøre at købe direkte på deres side. Deres billetkontor finder du her.
Før og efter kampen – hvad skal man opleve i byen?

Vil du opleve alt det, Manchester tilbyder, udover deres fantastiske fodboldklubbe, så er der nok at tage fat på. TimeOut har lavet en god liste, hvor de har samlet 22 ting at lave i Manchester – listen finder du her.
Brug f.eks. en aften i det trendy Ancoats område, hvor der er ikke så få spændende spisesteder at nyde godt af. Eller tag på gode pubs og smag nogle af de lækreste craft beers i verden (se nummer 6 på listen).
Har du andre forslag til, hvad man kan lave af sjove ting i Manchester, når man er afsted på fodboldrejse? Kom med dine forslag i vores fodboldrejse-forum, hvor man kan komme med rejsetips! Så hjælper du andre med at få en fed rejse.
Hoteller nær City of Manchester Stadium
På City of Manchester Stadium er der plads til 55.000 tilskuere. Det er altså et af Englands største fodboldstadioner – helt nøjagtigt det femte største. Stadionet ligger i boligområdet Bradford uden for den østlige del af Manchester.
Det tager ikke mere end 20 minutter med offentlig transport for at nå fra centrum af byen ud til stadium, hvorfor det i sig selv ikke betyder vanvittigt meget, hvor tæt på stadion, man bor på fodboldrejsen. Taget i betragtning at byen har mere at byde på centralt end i området, hvor stadion ligger, kan det godt anbefales at bo nær centrum i stedet for nær stadion.
Et godt område at bo i er i det nordlige område, hvor der er gode transportforhold ud til stadion. F.eks. nær Piccadilly Gardens, hvor mulighederne for transport til stadion er gode.