Fodboldrejser til Inter Milan

Tag på en fodboldrejse til Inter Milan i Milano og oplev den succesfulde italienske fodboldklub på et af de mest ikoniske stadions i verden.

Inters hjemmebane San Siro er et ikonisk stadion, der desværre står til at blive revet ned om få år.

Artiklen kan indeholde sponsorerede links. Køber du noget igennem et af disse link, modtager oplevfodbold.dk en mindre kommission – uden at prisen forandres for dig.

Inter Milan er en af Italiens klart mest populære og succesfulde fodboldklubber. 

De blå og sort stribede har vundet alt, hvad der er værd at vinde og er (næsten) altid at finde i toppen af den europæiske fodboldscene.

Seneste gang de for alvor viste sine muskler frem var i 2010, hvor José Mourinho førte klubben hele vejen både i de nationale turneringer, hvor de vandt både Serie A og Coppa Italia, men også internationalt, hvor de vandt Champions League efter en legendarisk slutrunde. Her slog de Barcelona ud i semifinalen og løftede pokalen på Santiago Bernabeu efter at have slået Bayern München i finalen. 

Siden da har de ikke haft helt samme success på den internationale scene, men de har dog formået at vinde Serie A med Christian Eriksen på holdet og holde sig til i toppen. Her kan du læse om, hvordan man køber billetter til Inters kampe, hvor du skal bo på hotel og alt vedrørende fodboldrejser til Inter Milan. 

Oversigt

Sådan skaffer du billetter til Inter Milans kampe

Den vigtigste grundsten for enhver fodboldrejse er billetter til den kamp, du drømmer om at opleve. Vil du have billetter til en Inter kamp, findes der nogle forskellige måder, du kan gøre dette på. 

Først og fremmest kan du vælge at kigge på nogle af de rejse og billetsider, der findes online. Her i toppen af artiklen har jeg forsøgt at henvise til nogle troværdige og gode sælgere. Her kan du købe billetter eller samlede fodboldrejser til Inters kampe.

Det fordelagtige ved denne løsning er, at du har mulighed for at købe billetter til en bred række af Inters kampe. Også de populære kampe som Champions League eller i mod ærkerivalerne fra AC Milan og Juventus

Den anden måde, man kan forsøge sig med at skaffe billetter på, er ved at gå direkte ind på Inters egen hjemmeside – som du finder her. Der kan du forsøge dig med at skaffe billetter til deres kampe. 

Det kræver, at du opretter en profil på siden, men ellers er det forholdsvis overskueligt at købe billetter der inde. Dog er udvalget ikke altid helt så godt, og til populære kampe kan det godt være svært at være sikker på, at man kan skaffe billetter gennem deres eget billetkontor. Men prøv dig frem, så kan det være, du får fingrene i et par billige Inter billetter. 

Fodboldrejser til Inter Milan med hotel og fly

Fodboldrejser til Inter byder på en fantastisk hjemmebane.

Den nemmeste måde at komme på en fodboldrejse til Inter i Milano på er ved at hoppe på et af de mange fly, der går fra Danmark til Milano. Bil, bus og tog er selvfølgelig også muligt og anbefales også i de situationer, hvor man har god tid, og måske indarbejder fodboldrejsen som en del af en større tur, hvor man f.eks. vil se mere af Italien eller nærliggende områder. 

Flyrejser til Milano tager cirka 2 timer fra Kastrup Lufthavn, og der findes en del flyselskaber, der flyver ruten jævnligt. Det kan i visse tilfælde lade sig gøre at bestille en samlet fodboldrejse pakke til Inter Milan med fly og hotel på én gang, men efter covid-19 pandemien, har nogle valgt at droppe denne løsning, da det er nemmere at håndtere forsikring og tilbagebetaling af eventuelt annulerede flyrejser, hvis man har booked denne uafhængigt af resten af rejsen.

Inter Milans rivaliseringer og vigtige kampe

Den vigtigste kamp for Inter Milans fans – og måske den mest populære og sete kamp i Italiensk fodbold i det hele taget – er Derby della Madonnina, altså kampen mellem Inter Milan og AC Milan. En kamp, der er næsten lige så svært at komme ind til, som det er at skaffe billetter til El Clásico mellem Real Madrid og Barcelona.

Kampen om at være Milans bedste hold har i mange tilfælde været ensbetydende med kampen om at være Italiensk bedste hold, da de to klubber i mange perioder har kæmpet om titlen, hvorfor disse derbyer har været en slags finale for klubberne.

Fodboldfans i Milano er meget splittede og det er svært at vurdere, om der er én af de to klubber, der i den norditalienske by er den mest populære. 

Ærkefjender med samme hjemmebane

At de begge spiller sine hjemmekampe på det fantastiske San Siro stadion, gør nok kun oplevelsen af at kæmpe om håneretten på deres fælles hjem mere intens for både spillere og fans.

Billetter til Inter Milan – AC Milan er derfor altid i høj kurs, men det er nogle gange muligt at købe dem gennem de billetsælgere og rejsearrangører, vi henviser til her på siden. 

Ud over kampen mod AC Milan er mødet mellem Inter og Juventus, kaldet Derby d’Italia, også en af de mest intense opgør for Inter Milan fans. Dette skyldes, at der ofte er titler på spil i denne kamp, og at der (ligesom i kampen mod AC Milan) her tit vises, hvilke af holdene der er bedst i Italien på et givent tidspunkt. 

Andre spændende opgør er mod Napoli, som i høj grad har symboliseret kampen mellem det rige nord og det fattige syd, og mod Rom-klubberne, hvor det bliver kampen mellem de rige byer. Internationalt har deres kampe imod f.eks. Bayern München og engelske klubber som Tottenham og Chelsea ofte stor popularitet.

God rejse!