Old Trafford ses her fra tilskuepladserne

Fodboldrejse til England og Skotland i efterårsferien 2022 – komplet rejseguide til uge 42

Old Trafford ses her fra tilskuepladserne

Artiklen kan indeholde sponsorerede links. Køber du noget igennem et af disse link, modtager oplevfodbold.dk en mindre kommission – uden at prisen forandres for dig.

Brug årets efterårsferie på at tage på en gør det selv fodboldrejse fra den 17/18. til den 23. oktober, der fører til dig spændende byer i både England og Skotland, og byder på minimum 3 spændende kampe.

Oversigt

Mulige kampe på turen

Tirsdag den 18. oktober (vælg 1): 

  • Arsenal – Manchester City 
  • Brentford – Chelsea
  • Crystal Palace – Wolverhampton

Onsdag den 19. oktober (vælg 1):

  • Manchester United – Tottenham
  • Liverpool – West Ham

Lørdag den 22. oktober:

  • Glasgow Rangers – Livingston 

Vær opmærksom på, at datoer for kampe og priser kan være blevet ændret, uden jeg har nået at opdatere det i artiklen her.

Mandag den 17. oktober – flyrejse fra Danmark til London

Start fodboldrejsen i efterårsferien ud med at flyve til Englands hovedstad London. Gerne så tidligt på dagen, at du kan nå at checke ind på dit hotel og få noget ud af dagen i den store metropol. 

Kampe denne dag: Som udgangspunkt ingen, desværre. Første dag bliver mindre fodbold orienteret og mere orienteret mod at komme godt frem på rejsen. 

Hvad skal man lave: Slip fantasien løs og tag ja-hatten på i Europas måske mest mangfoldige by. Tag ud og hør noget live musik, spis dig mæt i kinesiske specialiteter i Chinatown eller fald i snak med de lokale på en af deres uendeligt mange traditionelle pubs. 

Hvor skal man bo: London er en af de mest velbesøgte byer i verden og der findes et hav af hoteller, hvor du kan checke ind. Hvert område i byen har sit eget særpræg, men det hele er forbundet belejligt af deres undergrunds tognetværk. 

Book et hotel i 2 nætter, så du først skal checke ud igen onsdag. Når du køber billetter til fodboldkampen, der spilles tirsdag den 18. oktober, vil det muligvis være oplagt at booke hotel i samme omgang, hvis man ikke har mulighed for at købe kampbillet for sig selv. Husk blot at bestille 2 nætter, så du har hotel i London fra mandag den 17. oktober og først checker ud onsdag morgen. 

Brug Booking.com til at finde hoteller i London her.

Tirsdag den 18. oktober – første kamp på turen!

Efter du har brugt første dag eller aften på at finde dig tilrette i London, kan du næste dag trække fodboldtrøjen over hovedet og rette fokus mod et opgør i den bedste engelske række. 

Kampe denne dag: Der er hele 3 kampe på programmet i London denne dag, så du kan selv vælge hvilket opgør, du er mest i humør til. Velspillende Arsenal tager imod de regerende mestre fra Manchester City på Emirates Stadium, danskerklubben Brentford møder Chelsea på hjemmebane og Crystal Palace tager imod Wolverhampton, i hvad der godt kunne blive en rigtig fighter kamp mellem de to engelske klubber. 

Arsenal – Manchester City

Køb billet og book hotel hos fodboldtravel.dk – fra 5.086 kr. inklusiv billet og hotel (her skal hotel bookes til minimum fredag, hvorfor det ikke passer med foreslåede rejseprogram. Sponsoreret link)

Køb billet hos Olka Sports Rejser – fra 2.655 kr.

Køb billet hos Ticket2 – fra 1.774 kr.

Brentford – Chelsea

Køb billet hos Ticket2 – fra 4.018 kr.

Crystal Palace – Wolverhampton

Køb billet og book hotel hos fodboldtravel.dk – fra 2.493 kr. inklusiv hotel og billet (her skal hotel bookes til minimum fredag, hvorfor det ikke passer med foreslåede rejseprogram. Sponsoreret link)

Køb billet hos Olka Sports Rejser – fra 585 kr.

Køb billet hos Ticket2 – fra 1.230 kr.

Hvad skal man lave: Ud over fodboldkampen, der selvfølgelig er den centrale begivenhed denne dag, kan du bruge formiddagen på at tage på museum eller vandre rundt i London og kigge på de nye vilde bygninger, der præger Londons skyline. 

Hvor skal man bo: Samme sted som du allerede er checket ind, hvis alt går vel. 

Onsdag den 19. oktober – tog til Manchester eller Liverpool med næste kamp på programmet

Stå så tidligt op, som du orker, og hop på et tog til Liverpool eller Manchester, der er de henholdsvis 3. og 5. største byer i England. 

Kampe denne dag: Liverpool tager mod massive West Ham på Anfield og Manchester United tager mod Tottenham på Old Trafford. Derfor er det vigtigt, at du beslutter dig for, om du helst vil tage til Liverpool eller Manchester på næste stykke af turen.

Liverpool – West Ham

Køb billet hos Olka Sports Rejser – fra 3.335 kr.

Køb billet hos Ticket2 – fra 2.217 kr.

Manchester United – Tottenham

Køb billet hos Olka Sports Rejser – fra 2.045 kr.

Køb billet hos Ticket2 – fra 1.503 kr.

Hvad skal man lave: Check ind på dit hotel, få noget frokost og hop efterfølgende ned på en af de lokale fodboldpubs, hvor byens fodboldfans varmer op til aftenens kamp. Tag ud til stadion i god tid, hvis du ikke har været der før, og sug stemingen til dig og få taget nogle gode billeder. Og brug nogle penge på merchandise i deres fanshop, selvfølgelig! 

Hvor skal man bo: Find et hyggeligt hotel i Manchester eller Liverpool og book 2 nætter. Igen skal du overveje, om det bedste kan betale sig at booke selv igennem f.eks. HotelsCombined.dk, eller om du skal bestille hotel i samme pakke, som du køber fodboldbilletten.

Torsdag den 20. oktober: gå på opdagelse i Manchester eller Liverpool

Brug en hel dag i Manchester eller Liverpool, tag til en koncert (begge byer er kendte for deres musikscener) eller besøg de seværdigheder, der matcher dine præferencer. Jeg vil ikke lave nogen stor guide til dette – men vil i stedet henvise til følgende artikler og lister over ting at lave i henholdsvis Manchester og Liverpool. 

Seværdigheder i Manchester

Seværdigheder i Liverpool

Hvor skal man bo: samme hotel, som du i forvejen er checket ind på.

Fredag den 21. oktober: hop på toget til Glasgow og gør klar til Storbritanniens festlige industri by

Den skotske by Glasgow set oppefra
Glasgow er en smuk gammel industri by – og perfekt destination for en fodboldrejse i uge 42

Om fredagen sætter du dig på et tog og lader dig køre til Glasgow, den næststørste by i Skotland, kendt for sit livlige (og vilde) natteliv. 

Kampe denne dag: ingen fodboldkampe, desværre.

Hvad skal man lave: Glasgow er efter sigende blevet en rigtig fed storby at besøge. Kombinationen af at være en gammel industriby men med alle de karaktertræk, man kender fra moderne metropoler, skulle være en fed blanding. Er du i god tid, kan du tage ud af byen og opleve noget af den skotske natur, der hvert år trækker mange besøgende til landet. 

Oversigt over natur ved Glasgow

Seværdigheder i Glasgow

Hvor skal man bo: området Dennistoun skulle være et af de mere trendy områder af byen, mens Merchant City er kendt for at være et traditionelt og livligt område.

Men Glasgow er ikke så vanvittigt stor en by, at det er afgørende for turen, hvor du bor. Find et hyggeligt hotel nær centrum, så kommer du nemt frem til alt det gode, byen har at byde på. 

Skal du selv booke hotel i Glasgow, kan du gøre det her.

Lørdag den 22. oktober: nyd Glasgow og oplev sidste fodboldkamp på denne fodboldrejse

Den sidste dag på turen byder på en fodboldkamp på Ibrox Stadium, hvor Glasgow Rangers tager imod Livingston FC, og hvor kampen spilles så tidligt, at du har rigeligt tid om aftenen til at fejre sejren med de andre Rangers fans, hvis de vinder.

Kampe denne dag: Glasgow Rangers spiller på hjemmebane mod Livingston FC. En kamp, der ikke burde være noget stort problem for Rangers, hvorfor du altså forhåbentligt kan se frem til en nedslagtning af gæsterne frem for en fair duel.

Køb billetter direkte gennem Rangers billetkontor – priser ikke tilgængelige i skrivende stund (26-07-2022).

Hvad skal man lave: se fodbold og nyde den sidste aften på turen med de andre Glasgow Rangers fans.

Hvor skal man bo: samme hotel.

Søndag den 23. oktober: retur mod Danmark

Tag toget til Edinburgh fra Glasgow (det tager knap 1 time) og flyv herfra til Danmark, hvor der er en del afgange. 

Tag ud i lufthavnen i god tid, da der pt. er underbemanding i nærmest alle lufthavne i Europa, og husk at giv personalet et ekstra smil med på vejen, selvom du er træt ovenpå en forhåbentlig spændende fodboldrejse. 

Opsummering

Denne kompakte fodboldrejse til England og Skotland byder på meget af det gode, Storbritannien har at tilbyde for fans af fodbold og britisk kultur. 

På turen får du mulighed for at overvære mindst 3 spændende kampe med historiske klubber. Og da du planlægger turen selv, kan du altid erstatte de kampe, der er fremhævet her i teksten, med nogle helt andre kampe i f.eks. Championship eller andre divisioner. 

Du kan også tage afsted tidligere (f.eks. den 14. oktober) og fange en kamp den 15. oktober i London eller et andet sted. Vil du hellere en tur til Spanien og se fodbold, tager Real Madrid imod Barcelona søndag den 16. oktober – læs her hvordan du køber billetter til El Clásico.

Husk at informationerne her blot er vejledende og at oplevfodbold.dk altså er en blog/informationsside – og IKKE et rejsebureau. 


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *