
Billetter til El Clásico er altid en efterspurgt vare. Her får du en komplet oversigt over, hvordan du selv skaffer billetter til opgøret.
Dato for næste El Clásico
19. marts 2023: Barcelona – Real Madrid på Camp Nou i Barcelona
Artiklen kan indeholde sponsorerede links. Køber du noget igennem et af disse link, modtager oplevfodbold.dk en mindre kommission – uden at prisen forandres for dig.
Se priser på fodboldrejser til Real Madrid og Barcelona her
Indhold
- Den sikre løsning: køb billetter hos troværdige billetsælgere og rejsebureauer
- Det optimistiske forsøg: køb billetter gennem klubbernes billetkontor
- Den usikre løsning: platforme som Viagogo/Stubhub eller billetkøb foran stadion
- Opsummering
For mange fodboldfans er opgøret mellem Real Madrid fra Spaniens hovedstad og FC Barcelona fra den catalanske hovedstad, det største opgør overhovedet i fodboldverden. Uden sammenligning.
Det store opgør byder ikke kun på nogle af de største fodboldstjerner på planeten, men også en af Europas vildeste stemninger på tribunerne, når kampen fløjtes i gang.
På grund af den enorme interesse for at opleve kampen er billetter til El Clásico ikke nogen nem opgave at komme i besiddelse af.
Her får du en komplet guide til, hvordan du kan få fingrene i et par af de eftertragtede billetter til opgøret mellem Barcelona og Real Madrid.
Køb El Clásico billetter hos troværdige billetsælgere og fodboldrejsebureauer
Den bedste strategi til at købe kampbilletter til El Clásico er i min optik på en troværdig billetsælger side eller hos et anerkendt fodboldrejse bureau.
Det kan nemlig være noget nær umuligt at skaffe dem igennem klubbernes egne billetkontorer.
Men hvordan ved man, om en billetsælger side eller et givent rejsebureau er et anerkendt og sikkert sted at handle?
Ofte kan du ved at finde en sides Trustpilot se, om de får gode anmeldelser, eller om folk generelt beretter om falske billetter eller på anden måde er utilfredse med det produkt, de har fået hos en given side.
Eksempler på troværdige fodboldrejse bureauer og billetsælgere:
FootballTravel.dk. Trustpilot: 4.8/5
OLKA Express. Trustpilot: 4.4/5
Ticket2. Trustpilot: 4.3/5

Okay, vi ved det godt, det er et fuldstændigt vanvittigt long shot at forsøge sig på det her. Men man kan lige så godt prøve. Vær dog forberedt på at skulle springe længere tilbage til den sikre løsning, hvis (når) du har forsøgt at købe billetter direkte igennem klubberne uden held.
Men ja, den første måde at forsøge at skaffe sig billetter til El Clásico opgøret på, bør altid være ved at hoppe ind på de respektive klubbers online billetkontorer og se, om der på en eller anden måde skulle være billetter til salg til kampen.
Er det på Camp Nou, altså Barcelonas hjemmebane, kampen spilles, skal du hoppe ind på deres billetkontor – som du finder her.
Hvis det er på Santiago Bernabeu, Real Madrids stadion, de skal spille, skal du besøge deres billetkontor – som du finder her.
Er du så heldig, at der er ledige billetter, er det bare at slå til. Her er der ingen sandsynlighed for, at du ender med et par falske billetter og prisen er nok den bedste, du kan få.
Den lidt usikre løsning: videresalg af billetter på sketchy platforme og foran stadion
Hvis du mangler spænding i dit liv, kan du overveje at købe billetter til kampen mellem Real Madrid og Barcelona på nogle af de billetsider, der lader andre videresælge deres billetter derpå.
Der findes et hav af denne slags sider, men de mest kendte af dem er f.eks. Viagogo og Stubhub. Kigger man på deres Trustpilot profiler (du finder Viagogo’s trustpilot her og Stubhubs trustpilot her) er der dog stor variation mellem oplevelserne.
Nogle kunder er dybt utilfredse og mener ikke, de har fået de billetter, de er blevet lovet – eller er utilfredse over, at de har betalt mere pr. billet, end de oprindeligt blev solgt for (da det jo netop er en side, hvor der bliver videresolgt billetter).
Andre er tilfredse og mener, at de har fået det, de havde ønsket. Men ja, baseret på anmeldelserne virker det som om, at det kan være en lidt risikabel affære at basere en fodboldrejse til Barcelona eller Madrid for at se El Clásico på billetter købt på disse sider.
En også lidt risikabel måde at forsøge sig på er ved at stille sig tæt på stadion på kampdagen og se lidt forvirret ud. Så vil du med garanti opleve, at personer henvender sig til dig i forsøget på at få dig til at købe deres ekstra billetter til kampen – en form for analog Viagogo løsning, kan man sige, som er lige så aktuel i Spanien som i andre fodboldlande som Italien, Tyskland og England.
Det kan dog være svært at vurdere troværdigheden af de billetter, du køber af en fremmed person foran stadion, hvorfor jeg nok ikke selv ville kaste mig ud i denne løsning sådan umiddelbart.
Opsummering
Som altid, når du skal på en fodboldrejse og opleve en spændende kamp som El Clásico, er det en god idé at købe billetter og rejsen hos anerkendte sider – som dem, vi anbefaler her på oplevfodbold.dk. Der er du ofte dækket godt ind ift. dine billetter og kan stole på, at du kommer godt afsted til kampen og på din rejse.
Vælger du at købe fra de mere omdiskuterede sider, som viagogo og stubhub, så kan du potentielt være så uheldig, at du ikke får adgang til kampen.
Men uanset hvad er El Clásico en fantastisk oplevelse for fodboldfans og en af de største rivalopgør, man kan overvære. Mange vil mene, at den deler første pladsen sammen med kampen mellem Boca Juniors og River Plate. Derfor er der kun tilbage at sige god fodboldrejse.